Fagligt fællesskab for
parterapeuter og facilitatorer
Imagoforeningen Danmark danner fællesskab for Imago-parterapeuter og Imago-facilitatorer, certificerede og under uddannelse.
- Levende & udviklende praksisfællesskab
- Faglig udvikling
- Fingeren på pulsen inden for terapi og Imago
- Synlighed af din hjemmeside
- Rabatter på kurser og konferencer
- Foredragsaftener i Imagohuset
- Kollegialt netværk
- Nyt om kurser, uddannelser mv.

En forening hvor du vil blive en del af et levende kollegialt og udviklende netværk.
Imagoforeningen er for uddannede Imagoterapeuter samt terapeuter og facilitatorer under Imago-træning.
Find en Imago Parterapeut
Vores højtuddannede parterapeuter er uddannet til at yde støtte til par og individer, der beskæftiger sig med problemer som konflikter, ineffektiv kommunikation, affærer, blandede familier, seksualitet, negative forholdsmønstre og meget mere. Derudover arbejder mange Imago-terapeuter også med enkeltpersoner og familier med en lang rækker temaer, såsom angst, depression, afhængighed og traumer.
Find en Imago Facilitator
Imago Facilitators er professionelle – såsom coaches, lærere, læger, advokater og virksomhedsejere, dedikeret til at styrke relationer. Ved at bruge Imago-værktøjer og -teknikker til at skabe forbindelse, forbedre samarbejde og uddybe læring, arbejder facilitatorer med grupper og organisationer for at øge relationel intelligens.Imago Facilitation er baseret på mere end 30 års relationsforskning og erfaring.
Om Imago
Imago er latin, og betyder ‘billede’. I terapeutisk forståelse og sammenhæng, refererer det til, at alle mennesker i sig, har et ubevidst billede af, hvordan kærlighed skal se ud og føles. Dette er ubevidste dynamikker der spiller en afgørende rolle i de valg vi træffer i livet, og i særdeleshed i den partner vi vælger.
Møde med det ubevidste – Introduktion til ISTDP
Hvordan arbejder man terapeutisk med de følelser, der ligger skjult under angst og selvbeskyttelse – og som skaber afstand i vores relationer?
På dette møde giver Rikke Hvelplund en introduktion til Intensive Short-Term Dynamic Psychotherapy (ISTDP) – en moderne psykodynamisk terapiform, som hjælper klienter med at få adgang til dybere følelser og nedbryde de forsvar, der forhindrer nærhed og autentisk kontakt.
ISTDP tager udgangspunkt i en forståelse af, hvordan tidlige tilknytningserfaringer, traumespor og ubevidste konflikter former både vores parrelationer og vores selvbeskyttende strategier. Vi ser på, hvordan man som terapeut kan hjælpe klienten til at regulere angst, møde sin sårbarhed og skabe mere åbenhed og følelsesmæssig tilgængelighed.
Oplægget er særligt tænkt for terapeuter, der arbejder relationelt (fx med Imago), og som er nysgerrige på, hvordan ISTDP’s følelses- og angstarbejde kan berige parterapi og dybere kontakt.
Om oplægsholderen:
Rikke Hvelplund er psykoterapeut MPF, underviser og efteruddanner psykoterapeuter med speciale i traumefokuseret, dynamisk og relationel terapi. Hun har mange års erfaring med ISTDP og er engageret i at bygge bro mellem psykodynamiske og relationelle retninger. Hun er tidligere erhvervspilot igennem 17 år, gift og mor til 3.
Sted:
Imagohuset, Ahlefeldtsgade 18, Kbh. K
Tid:
Foredraget starter kl 14:30 og slutter ca kl. 16:00, derefter er der hygge-and-hang-out med dine Imagokollegaer.
Pris:
GRATIS for medlemmer.
Foredraget er udelukkende for medlemmer. Har du lyst til at blive medlem af Imagoforeningen, så tager vi imod indmeldelser i døren.
ONLINE DELTAGELSE ER MULIGT
Traditionen tro er du inviteret til nytårskur i din Imagoforening, i Imagohuset.
Vi fylder det nye år med god Imago-spirit, bobler, kollegial networking samt et spændende fagligt oplæg.
Vi glæder os til at fejre det nye år 2026 i vores skønne Imagoånd sammen, og også i fællesskab glædes over det år der er gået og alt hvad vi har bedrevet i foreningen og hver især.
Vi ses søndag d. 1. februar i Imagohuset, kl. 11:00 – 15:00
Networking der strækker sig langt ud over konferencens varighed med dets usynlige tråde, ind i hverdagen og langt ind i vores faglige virke og identiteter som terapeuter.
Sæt allerede nu kryds i kalenderen.
D. 25.-28. juni 2026
Tilføj datoerne til din kalender med et klik her
Kunne du tænke dig at være med i planlægningen af konferencen 2026 så hører vi meget gerne fra dig.
Bliv Imago Parterapeut
Har du i forvejen en baggrund som psykolog, psykoterapeut eller tilsvarende uddannelser, og ønsker du at videre udvikle dine kompetencer?
Bliv certificeret som Imago parterapeut og bliv en del af et voksende lokalt og globalt terapeutisk fællesskab

Bliv Imago facilitator
I bredeste forstand er en Imago facilitator en coach/konsulent, der hjælper andre med vokse og udvikle sig. Denne imago-uddannelse er tilrettelagt som et 16 dages forløb fordelt på 4 moduler af hver 4 dage.


- Levende & udviklende praksisfællesskab
- Faglig udvikling
- Fingeren på pulsen inden for terapi og Imago
- Synlighed af din hjemmeside
- Rabatter på kurser og konferencer
- Foredragsaftener i Imagohuset
- Imagoposten med nyheder inden for Imagoverdenen, lokalt og globalt
- Tilhørsforhold og kollegaer
- Inspiration til din terapeutiske praksis
Vi er i foreningen netop nu, i gang med at skabe styrkende lokale praksisfællesskaber. Formentlig vil der også blive et Imagofællesskab i dit nærområde. Hold dig opdateret her på hjemmesiden, og i nyhedsbrevet ‘Imagoposten’.
Hvis du har ændringer til dine kontaktoplysninger her på hjemmesiden, så send en mail til Saraphina på: sj@imagoforeningen.dk. Det er også her du skal henvende dig, når du er blevet certificeret, og skal rykkes hen under ‘certificerede terapeuter’.
Alle vores arbejdcirkler er levende og dynamiske arbejdsfællesskaber båret af entusiasme, kærlighed og gode ideer, og vi har altid plads til flere. Har du lyst til at blive en del af en eksisterende arbejdscirkel, eller har en idé til at starte en ny, så skriv en mail til: kontakt@imagoforeningen.dk